11-12-2011

Julemarked i Mary's

Lørdag og søndag d. 3. og 4. december var Vejsdesign med til at "indvie" forhåbentlig en tradition fremover - nemlig "Julemarked i Mary's" i hjertet af Vejle med kvalitetskunsthåndværk for enhver smag.

Lørdagen startede "against all odds" med et voldsomt blæse- og regnvejr, der holdt vejlenserne hjemme i de varme stuer om formiddagen, - men over middag kom der godt gang i gågaden og folk fandt hurtigt ud af at der var julemarked i centret, - og så kom der gang i handelen på julemarkedet. Der var arrangeret en hyggelig julemand og nisseteater for børnene, - og der var en rigtig hyggelig julestemning i Ann Røges æbleskive-bar - lige efter bogen.

Søndag var der åbent i gågadens butikker og kunderne fandt også vej til julemarkedet igen henover middag. Igen var vejrguderne ikke specielt gode ved os, men der kom alligevel godt gang i handelen. Vi oplevede flere gengangere der havde handlet hos os om lørdagen, - der om søndagen liiiiige skulle have lidt flere smykker fra Vejsdesign,- så det var bestemt en god oplevelse at være med til at åbne for "Julemarked i Mary's".

Vi håber på at være med igen næste år. :-)

Smykkehilsner

Vibeke